Hvilket kattefoder bør du vælge til din kat?

Sådan bør din kats kost være sammensat

Kattefoderet kan være sammensat omtrent således:

Mindst 40 % protein (heraf mindst 30 % fra rigtigt kød)
Maksimalt 25 % kulhydrater
Ca. 35 % fedt
Maksimalt 2 % salt (ellers kan det udtørre cellerne, fordi katten skal af med mere urin)

Protein
Proteiner er opbygget af essentielle og ikke-essentielle aminosyrer, og findes i både kød og planter. Katten kan selv producere ikke-essentielle aminosyrer, men må have tilført de essentielle via kosten. Der findes 22 forskellige aminosyrer, hvoraf de 10 er essentielle. Selvom katten godt kan omsætte aminosyrer fra planter, så skal størstedelen komme fra kød, fordi katten kun her kan få adgang til aminosyren taurin, som er helt afgørende for kattens helbredstilstand. Læs mere i afsnittet ”Taurin”.

Taurin
En af de aminosyrer, det især er vigtigt katten får tilført via kosten, er taurin, som katten skal bruge til at kunne danne galde og dermed være i stand til at optage fedtstoffer fra maden. Andre pattedyr kan bruge alternative aminosyrer til at danne galde, men katte adskiller sig ved kun at kunne bruge taurin. 
Mangel på denne aminosyre kan forårsage problemer med synet, hjertet, nervesystemet mv. De fleste katte bør få 75-100 mg taurin om dagen, og det indgår naturligt i animalsk protein i modsætning til vegetabilsk protein. Nedenfor kan du se eksempler på kilder til taurin: 

Læs mere her om vigtigheden af taurin

Carnitin
Carnitin er et andet meget vigtigt stof, der skal indgå i kattens foder. Ligesom taurin er kød (herunder fisk) en vigtig kilde, men derudover findes det også i mælk. Stoffet nedbryder de fedtstoffer, katten ikke kan bruge og hjælper til udskillelse. Hvis kattefoderet ikke indeholder carnitin, eller kun små mængder af det, risikerer din kat ikke at kunne komme af med overskydende fedtstoffer, og de ophober sig omkring organerne. Desuden kan det medføre leversvigt, forstørret milt og dannelse af krystaller i bugspytkirtlen.

Hvis der er tilstrækkeligt med det rette kød i kattefoderet, er det ikke nødvendigt for producenten at tilføre det. Hvis et kattefoder til gengæld er tilført taurin og/eller carnitin, så kan det tyde på, at kattefoderet ikke indeholder tilstrækkeligt med kød, og at producenten dermed forsøger at opveje dette. Vær derfor særligt opmærksom i sådanne tilfælde og tjek varedeklarationen for, hvor mange procent kød, varen indeholder.

Vitaminer og mineraler
Katten har naturligvis også brug for vitaminer og mineraler. I modsætning til hunde, så er katte ikke selv i stand til at omdanne kemiske stoffer til vitaminer (fx caroten fra bl.a. gulerødder til A-vitamin), så vitaminerne skal indgå i fuldfoderet. Uanset hvilken type færdiglavet fuldfoder, du vælger til din kat, kan du være sikker på, at der normalt er den mængde vitaminer og mineraler, der er nødvendig for at opretholde en fornuftig sundhedstilstand hos katten. Fodrer du derimod udelukkende med hjemmelavet foder, en kombination af hjemmelavet og færdiglavet (50/50) eller BARF-foder, så bør du være særligt opmærksom på, om din kat får de vitaminer og mineraler, den har brug for.

Det er især vigtigt at være opmærksom på magnesium, som ved et for højt niveau kan give urinvejssten. Især hvis kattefoderet samtidig har et højt indhold af kulhydrater, fordi katten under omdannelsen af den megen kulhydrat får urin med en forhøjet pH-værdi. Køb derfor kattefoder med et lavt indhold af magnesium (mindre end 0,1 %), og sørg for et kattefoder med et lavt indhold af kulhydrater, der holder urinens surhedsgrad på det rette niveau. En god tommelfingerregel er at tjekke mineralindhold i forhold til kalorieindholdet i foderet. Der bør ikke være mere end 20 mg pr. 100 kcal. Fem pillede rejer kan udgøre den daglige dosis af magnesium.
Vær især opmærksom på et lavt magnesiumindhold til kastrerede og steriliserede katte, fordi de har større risiko for urinvejssten – læs mere i afsnittet ”Særligt om neutraliserede katte”.

Kilde: Roslev Dyreklinik

Aske
Aske i kattefoder kommer fra knogler, så et højt indhold af aske tyder på mange knogler i de råvarer, der er brugt til kattefoderet. Der er en klar forbindelse mellem indholdet af aske og indholdet af calcium i kattefoderet, og da katte bør undgå et højt indhold af calcium, fordi det ligesom magnesium øger risikoen for urinvejssten, så bør kattefoderet ikke indeholde mere end 10 % aske. Asken kan ikke fordøjes af katten, så det passerer lige igennem.
Gå derfor efter et lavt indhold af aske, fordi foderet derved er både lettere at fordøje for katten, og samtidig minimeres risikoen for urinvejslidelser.
Det er især vigtigt at gå efter et lavt indhold af aske i kattefoder til kastrerede og steriliserede katte, fordi de har større risiko for urinvejssten – læs mere i afsnittet ”Særligt om neutraliserede katte”.

Kilde: Roslev Dyreklinik

Vådfoder vs. tørfoder

Det er meget forskelligt hvilken type foder, som katten har lyst til at spise. Hvis blot foderet er afpasset kattens alder, aktivitetsniveau og med hensyn til eventuelle lidelser, så er det i bund og grund ligegyldigt, om det er vådt, tørt eller paté. Hvis katten først er vænnet til en bestemt type foder, så kan det dog være svært at skifte foder. En måde at vænne katten til et nyt foder kan være, at tilvænne den det gradvist over en uges tid.

De fleste katteejere fodrer deres katte med vådfoder. Måske på grund af en sejlivet skrøne om, at katte får urinsten af tørkost. Det stammer formentlig fra en tid, hvor der var begrænset viden om, hvordan kattefoder bør sammensættes. Derfor var det tidligere helt almindeligt, at tørfoderet bestod af vegetabilsk protein, og ikke animalsk, hvorved katten kunne opleve en lang række mangelsygdomme, fordi den kom til at mangle den essentielle aminosyre taurin. Det er der heldigvis lavet om på i dag. Nyere forskning viser desuden, at nyresten langt oftere er forårsaget af et for højt magnesiumindhold eller fedme. Det har ikke nogen ernæringsmæssig fordel at fodre med vådkost, snarere tværtimod. Op mod 85 % af indholdet er vand, så i forhold til den mængde energi, katten får ud af foderet, så er det en meget dyr måde at fodre katten på.

Fodring med henholdsvis vådfoder eller tørfoder har desuden indflydelse på din kats tænder. Fodres udelukkende med vådfoder, så vil rester af maden samt bakterier sætte sig som plak langs gummerne. Fjernes plakken ikke, vil kalk mv. omdanne det til tandsten. Tørkost kan i en vis udstrækning være forebyggende for tandsten. Dog skal du være opmærksom på, om katten får drukket nok, så rester af mad ikke også sætter sig som plak.

Nogle hævder, at katten kan få urinsten ved fodring med tørkost, fordi katten ikke får vand nok. Oplever du, at din kat ikke drikker tilstrækkeligt med vand ved fodring af tørkost, så blød eventuelt tørkosten op med lidt vand eller mælk. Alternativt kan du sætte små skåle med vand forskellige steder som små ”vandhuller”, katten kan støde på i løbet af dagen. Katte kan være meget kræsne med vand, så måske drikker katten ikke, fordi vandet opbevares i en plasticskål, der kan afgive smag. Måske er vandet for varmt – forsøg at holde en temperatur på 5-18 grader celsius og sørg for, at vandet er frisk og klart. Prøv dig frem med forskellige måder at få katten til at drikke mere vand, eller spørg din dyrlæge, som sikkert også har en række gode råd.

Vær frem for alt ikke bange for at fodre din kat med tørfoder. Så længe den drikker vand nok ved siden af kosten, og det vil den formentlig helt fint selv kunne styre, så bliver urinen ikke for koncentreret og giver risiko for urinsten.

LINK TIL APPLAW

Særligt om neutraliserede katte

Når katte kastreres eller steriliseres, så sker der en række ændringer, du som katteejer skal være opmærksom på. Bl.a. kan den kastrerede/steriliserede kat risikere at blive overvægtig, fordi dens aktivitetsniveau vil være ændret. Risikoen for urinvejssten øges også ved neutralisering, særligt ved kastrering af hankatten skal man være opmærksom på, om den får svært ved at komme af med urinen.

Det er ikke tilstrækkeligt at begrænse fodermængden til den kastrerede eller steriliserede kat, fordi den øgede risiko for urinvejssygdomme derved ikke bliver tilgodeset. Ved at fodre med kattefoder særligt til neutraliserede katte, så får du et foder, der giver den rette pH-værdi, så de mest almindelige urinkrystaller ikke dannes.

Der debateres ofte om, hvilket foder man bør vælge til sin neutraliserede kat. Nogle foderproducenter, såsom Hills Science Plan, laver en særlig blanding til denne målgruppe. Denne type foder er særligt godt dokumenteret og testet, hvorfor det bør anbefales som det bedst dokumenterede. Problemet med meget af dette foder er dog, at det indeholder relativt meget korn og andet fyldstof som formentligt ikke er helt så gavnligt/naturligt for katten på længere sigt. Det er naturligvis ikke noget producenterne er villige til at erklære sig enige i. Forhåbentligt vil fremtidens kattefoder indeholde relativt meget kød, fordi man får slået fast, at katte er kødædere, det er der i hvert fald en del, der tyder på.

Der findes også foder, der ikke i lige så stor grad har en dokumenteret effekt i forhold til neutraliserede katte. Det kan muligvis være lige så gode produkter, de er bare ikke dokumenterede, og derfor bevæger du dig ud på ukendt vej, og risikerer at gøre noget galt. Hvis du alligevel vælger at gøre det, så er det især vigtigt, at være opmærksom på indholdet af magnesium og pH-værdien. Sæt dig godt ind i det, mål evt pH-værdien på foderet og lav andre tests. Et udokumenteret husråd, som florerer er, at man bør undgå foder med fisk og skaldyr, fordi især skaldyr indeholder meget magnesium. Derfor bør man også undgå at give neutraliserede katte rejer og lign. Man kan ifølge husrådet sagtens købe kattefoder af høj kvalitet med højt kødindhold, såsom Orijen Cat & Kitten, men så bør man give et tilskud C-vitamin og tranebær for at forebygge og korrigere i forhold til pH-værdien. På trods af, at det ikke er noget, vi kan dokumentere, så er der mange, som foretrækker at gå den vej. I den forbindelse deler vi gerne ud af den viden og erfaring, vi ligger inde med.

Link til foder til neutraliserede katte

Kilder: 
Scarlett JM, Donoghue S. Obesity in cats: Prevalence and Prognosis. Vet Clin Nutr. 1996; 3 (4): 128–132

BARF-foder

BARF står for Biologically Appropriate Raw Food. Nogle kalder det også for Bone And Raw Food, men det mest korrekte må formodes at være det, ophavsmanden selv kalder det. Ophavsmanden er Dr. Ian Billinghurst, og fodringsmetoden er udviklet i 70'erne med udgangspunkt i hans hund, som blev fodret primært med lam og husholdningsrester, efter han oplevede en række symptomer ved fodring med kommercielt hundefoder.

Hunde og katte er ret forskellige hvad angår kost, så hvis du overvejer at fodre din kat efter BARF-metoden, så sæt dig grundigt ind i kattens behov og vær opmærksom på, at katte ikke skal have nær så meget grønt som hunde. Et andet punkt, hvor katte adskiller sig fra hunde i forhold til BARF er, at katten bør have adgang til mad løbende og ikke have fastedage, bendage mv. Katte kan desuden heller ikke optage vegetabilske fedtsyrer.

Læs mere om BARF-metoden på Wikipedia eller Dr. Ian Billinghurst's hjemmeside

Katte og komælk

Voksne katte har sjældent det enzym, der kræves for at nedbryde mælkesukkeret i komælk, og derfor kan katte risikere at få diarré af komælk. Hvis din kat ikke oplever gener, synes der dog ikke at være nogen grund til at afholde den fra komælk. Der er meget modstridende holdninger til emnet katte og mælk, så vil du være på den sikre side, bør du kun give katten uhomogeniseret og upasteuriseret mælk – altså rå mælk, der ikke er forarbejdet på nogen måde. Vær her opmærksom på, at noget økologisk mælk godt kan være homogeniseret. Kig på kartonen og sikr dig, at det ikke er tilfældet, inden du giver det til din kat.

Kilde: Dyrlægevagten

Læs mere om rå mælk på Wikipedia 

Kattegræs

Katte er ikke planteædere, så kattegræs har ikke nogen ernæringsmæssig betydning for din kat. Det er altså udelukkende en hjælp til at nedbryde hårboller, hvis katten har problemer med selv at nedbryde dem. Ofte er det også kun langhårede racer, der får problemer med hårboller. Killinger behøver ikke at spise kattegræs, fordi de endnu ikke har hårboller i maven.

Wikipedia har skrevet mere om kattegræs her

Det må katten ikke få:
 

• Avocado – indeholder prunasin.
• Rå broccoli – indeholder isothiocyanat.
• Chokolade – indeholder theobromin
• Te, kaffe, cola – indeholder koffein.
• Rå kartofler samt kaftoffelplanten – indeholder chaconin og solanin.
• Løg – især rå løg, der kan forårsage blodmangel hos katten (hæmolytisk anæmi). Purløg og hvidløg kan have samme effekt. Hvidløg er dog mindre giftigt end almindelige løg og purløg, så det kan derfor anvendes til fx utøj – vær dog meget forsigtig med mængden. Har du købt kosttilskud, der indeholder hvidløg, så følg altid producentens vejledning nøje.
• Rosiner – indeholder ukendt giftstof.
• Vindruer – indeholder ukendt giftstof.
• Samt en række planter mv. Se her en længere liste, der inkluderer specifikke planter og andre ting, der er giftige for din kat.

Mærkning og krav til kattefoder

Alt foder skal mærkes i Danmark, og der føres løbende kontroller med producenter og importører for at sikre, at de overholder kravene. Disse kontroller udføres af Plantedirektoratet, og som udgangspunkt er produktionens størrelse afgørende for antallet af kontroller. Der kontrolleres bl.a. ved hjælp af stikprøvekontroller.
 

Kigger vi nærmere på såkaldte ”standarder”, så er der flere af slagsen. Fælles for dem er, at de fastsætter minimumsstandarder for foderet, så i virkeligheden siger det ikke ret meget, at foderet er mærket med det ene eller det andet. Hvis det slet ikke er mærket, bør du se dig om efter noget andet – al foder skal nemlig være mærket.

Nedenfor er et par eksempler på nogen af de instanser, der sætter standarder. Hvis producenten følger standarden, så kan der sættes et mærke på emballagen.
 

NRC – National Research Council er en komite, der består af medlemmer fra "The councils of the National Academy of Science", "The National Academy of Engineering" og "The Institute of Medicine". De er uafhængige forskere og anvender fodringsmetoden til forsøg, som regnes for den mest nøjagtige måde at lave forsøg med kattefoder på.

NRC's standarder angiver, hvor lav næringsværdien bør være i foder for at katte kan overleve og trives. Du får derfor ikke andet at vide end hvor lidt du kan give din kat, uden den dør af det.

Mere information om NRC's arbejde
 

DVN – Dansk Varefakta Nævn har også standarder for kattefoder. Deres standarder er bestemt af et kompromis fundet ved at se på bl.a. NRC's standarder. De adskiller sig derfor ikke nævneværdigt fra andre standarder, og du får et foder, der er godt nok til at holde din kat i live og til at den trives.

Du kan herunder få en liste over hvad de forskellige ord i ingredienslisten betyder, bl.a. træstof, råaske og antioxidanter.
Mere information om hvordan DVN's beskriver de forskellige ord i vejledningen
 

Vil du vide mere om den lovgivningsmæssige baggrund, så er her et link til Foderstoflovgivningen

Man støder sommetider på udsagnet at: ”det billige foder fra supermarkedet opfylder kravene for, hvad kattefoder bør indeholde, så det kan en kat sagtens leve godt på”. Der er meget mad, som din kat fint vil kunne overleve på, men det er trods alt vigtigt med en sammensætning, der giver din kat overskud og energi og ikke mindst et godt liv. Dyrlægeregningerne kan hurtigt løbe løbsk, hvis din kat får problemer, så det er ikke sikkert at man sparer noget i længden ved at købe det billigste.

Test af kattefoder

Uanset om din kat foretrækker vådfoder eller tørfoder, så er der et hav af mærker at tage stilling til. Priserne kan variere utrolig meget, og kvaliteten må også siges at være svingende. Hvis du er helt på bar bund i forhold til, hvilket mærke du bør købe, så fortvivl ikke. Der findes en lang række test, og det er et godt sted at starte. Det vigtigste er dog løbende at holde øje med din kat og se hvordan den trives med det valgte kattefoder.

Her er f.eks. et link til en test lavet af den svenske forbrugerorganisation Råd og Rön i 2015

Vær opmærksom på, at hvis din kat har særlige behov, så er sådanne test ikke altid anvendelige, da de som oftest er udregnet til en ”standardkat”, som på mange punkter kan variere fra din egen. Vælg derfor altid kattefoder, der er særligt egnet til det livsstadie, den sundhedstilstand eller andet, som netop din kat befinder sig inden for.

Opsummering

Vi har igennem artiklen været omkring nogle få af de over 60 næringsstoffer, kattefoder indeholder. Det vil være umuligt som katteejer at skulle sætte sig ind i alle disse og særligt, hvordan forholdet mellem de enkelte bør være i forhold til den specifikke kat. Derfor må katteejere i høj grad sætte deres lid til, at producenternes sammensætning er korrekt.

Laver du selv foder til din kat, fodrer med andet end fuldfoder eller måske BARFer, så vær sikker på, at katten får alle de næringsstoffer, den har brug for. Vær især omhyggelig med tilførsel af vitaminer og mineraler, da mangelsygdomme mv. kraftig kan forkorte din kats liv. Desuden er det vigtigt at holde sig opdateret omkring, hvilke fødevarer osv. katte ikke kan tåle, så du som katteejer er i stand til at styre din kat sikkert udenom.

Den vigtigste tommelfingerregel er, at det kattefoder, du vælger at fodre med, skal være tilpasset din kat, så det svarer til alder, helbredstilstand, størrelse m.m. Om det er tørfoder eller vådfoder er ikke så afgørende i dag, fordi producenter af tørfoder hele tiden bliver dygtigere til at sammensætte fuldfodertyper til mange forskellige behov. Er du i tvivl, kan du altid kontakte din dyrlæge. Men endnu bedre, så se på din kat – trives den? Hvis ikke, så har foderet formentlig en stor indflydelse.

Research og tekst:

Julie Bennedbæk Skou
 

Kommentarer til denne artikel er mere end velkommen

Hvis du mener, vi præsenterer fejlagtige informationer, eller du mener, at noget skal nuanceres eller tilføjes, så skriv venligst dit forslag til os. Vi følger positivt op på alt, du kan bruge kontaktformularen her i bunden af siden.
 

Fraskrivelse af ansvar

Pet Food City er ikke diætister eller dyrlæger, og vi kan ikke stilles til ansvar for, hvad indholdet af artiklen inspirerer folk til at gøre. Ej heller kan vi tage ansvar for sider, vi linker til fra denne artikel.

Copyright PetFoodCity.dk
Artiklen eller dele heraf må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse.

Dog må man gerne citere fra artiklen, uden at spørge, hvis man samtidig angiver tydelig kilde og copyright indehaver, samt der skal være et tydeligt link direkte til artiklen i sin helhed.