Omkring 80 % af alle huskatte over ti år har begyndende problemer med nyrerne og vil man beholde sin kat sund og rask i mange år, bør man derfor, når ens kat bliver 7 – 8 år gammel, begynde at tage den til et udvidet årligt tjek hos dyrlægen. Det anbefales, at man får taget en blodprøve af ens unge raske kat for at have en individuel referenceværdi til senere brug. Når en kat skal undersøge for nyrelidelse tages der typisk en blodprøve og en urinprøve.
Blodprøve hos dyrlægen
I blodprøven kan dyrlægen aflæse, om der er infektionstilstande (høje nyretal) i nyrevejene. Især ses på om der er protein i urinen, som vil indikere, at nyrerne er ”utætte” og dermed fungerer og renser de ikke urinen optimalt. Ved at frekventere dyrlægen en gang om året er det muligt at undgå, at ens kat udvikler kronisk nyresvigt.
Det ”lumske” ved denne sygdom er, at den udvikler sig over lang tid. Den opdages derfor oftest først sent i forløbet, når 75-90 % af nyrekapaciteten er tabt. Så med mindre man tilfældigvis har katten til dyrlæge, og får taget en blodprøve på det rigtige tidspunkt, vil man ofte ikke opdage, at der er et problem, før skaden på nyrerne er betydelig. Nyrerne har en meget stor reservekapacitet og katten udviser derfor få eller ingen symptomer på sygdommen, før den er meget fremskreden og oftest har katten så kun få måneder tilbage at leve i.
Eksempler på sygdom kan være:
1) Katten er mange timer om at komme sig helt efter en bedøvelse (ældre katte har ofte brug for en tandrensning og det kræver bedøvelse hos dyrlægen)
2) den bliver småtspisende og især tørkosten bliver uinteressant
3) den drikker og tisser mere end den normalt gør, og tisser ofte de ”forkerte” steder
4) gradvist vægttab over nogen tid
5) pelsen ser glansløs og uplejet ud
6) evt. opkastninger
Er skaden sket og man har en kat med dårlig nyrefunktion skal den, resten af livet have et specielt nyrediæt foder. Dette for at begrænse belastningen af nyrevævet, som katten har tilbage. Katte er jo udprægede kødædere og indtager store mængder protein og proteinet menes at give et stort slid på nyrerne, så foderet har præcis lige kun den mængde protein katten har brug for.
Gode råd:
Når det kniber med at få en nyrekat til at spise, så er der nogle ting, man kan afprøve.
- - at hælde en smule tunvand (fra dåsetun) eller fiskeolie over nyrediæten
- skift til et andet kattefoder, hvor der er kræset mere omkring kvaliteten
- - at tage kattens madskål med hen til spisebordet
- - at sætte dens madskål på bordet og lade den “stjæle” mad fra bordet
- - at stille madskåle med nyrediæt rundt omkring i hjemmet
- - at snakke med den mens den spiser - at variere nyrediæten ofte og hælde maden ud, mens katten er til stede.
- - Måske lade den ”hjælpe” med at få maden ud af dåsen eller posen, når duften er allermest intens.
Man må aldrig gøre at forsøge at “sulte” katten til at spise nyrediæt. Katte er meget stædige dyr. Desuden tåler katte meget dårligt at sulte, og selv få dage uden mad kan skade katten. Alt andet lige, så er det allervigtigste, at katten får noget at spise. Og betyder det, at man må droppe nyrediæt foderet helt eller delvist, og at man i en periode må tilbage til den gamle kost, så er det bedre end at katten slet ikke indtager føde. I sådanne situationer er det vigtigt at være i tæt dialog med sin dyrlæge.